3 TIPS TIL SEO OPTIMERING AF DIN HJEMMESIDE

Sofie Munksgaard

Sofie Munksgaard

Marketing Trainee

I DETTE INDLÆG KOMMER VI IND PÅ:

  • Hvad er SEO?
  • Hvad er en titel og metabeskrivelse?
  • Hvordan skriver du en god titel og metabeskrivelse?
  • Hvordan skriver du god copywriting?
  • Hvorfor er søgeord vigtige når du skriver tekster?
  • Hvordan skaber du relevant og godt content på din hjemmeside?

HVAD ER SEO?

SEO står for Search Engine Optimization, hvilket kaldes søgemaskineoptimering på dansk. Google og andre søgemaskiner som Yahoo og Bing rangere alle websider på deres søgemaskiner, alt efter hvor relevant de mener, at siden er for dig. For at rangere højere i søgeresultaterne på Google laver man en SEO optimering af sin hjemmeside. Her får du 3 tips til, hvordan du kan SEO optimere din restaurant´s hjemmeside.

1. HUSK TITEL OG METABESKRIVELSER

Hvad er en titel?

Titlen er overskriften på søgeresultatet man ser på Google, som fører læseren til hjemmesiden.

URL og Titel

Skriv en god titel

En god titel er kort, præcis og relevant for indholdet på din side. Titlen skal beskrive indholdet på siden, så læseren ikke er i tvivl om, hvad denne side handler om. Titlen skal også fange deres opmærksomhed. Benyt derfor relevante søgeord i din titel, for at blive fundet bedre af søgemaskinerne.

Hvad er en metabeskrivelse?

En metabeskrivelse er den tekst, som vises under din websides URL og titel i søgeresultatet på Google.

Metabeskrivelse

Skriv en god metabeskrivelse

Den gode metabeskrivelse er kort og præcis, indeholder fængende ord, og giver en kort oversigt over indholdet på siden. Det kan være en god idé at tilføje samme ord til din metabeskrivelse, som du har brugt i din titel. I metabeskrivelsen kan du tilføje relevante søgeord, som fremhæver det unikke tilbud, og giver en klar idé om, hvad læseren kan forvente ved at klikke ind på din hjemmeside. Metabeskrivelsen skal være på mellem 100-130 tegn for at sikre, at den vises korrekt i søgeresultaterne.

Skriv i bydeform i din meta beskrivelse. Det kunne være ord som; “oplev”, “besøg” “udforsk”. Benyt også pronomener i din metabeskrivelse for at rette din metabeskrivelse mod læseren. Brug ord som; “du”, “jer” og “dig”.

 

Hvorfor bruge en call to action?

Det kan være en god idé at benytte en call to action sidst i metabeskrivelsen, for at indikere, hvad du gerne vil have læseren til at gøre. En call to action (CTA) er et term der referere til den handling, som du gerne vil have brugeren til at udføre. Det kunne f.eks. være; “læs mere her”, “book bord her” eller “se mere her”.

Call to action

2. GOD COPYWRITING OG SØGEORD

Når det kommer til god copywriting er det vigtigt, at du kender og forstår din målgruppe. Du skal kende deres behov og ønsker samt deres sprogbrug, så du kan skrive direkte til din målgruppe.

God copywriting indebærer at kunne skrive en tekst, som har til formål at engagere og motivere brugeren til at foretage den ønskede handling. Du skal sørge for at skabe klare og præcise budskaber, som appellere til brugerens ønske og behov.

For at komme igang med dette kan du stille dig selv 3 spørgsmål;

Hvilket behov er det vi kan opfylde hos læseren? 

Hvorfor skal man vælge at spise på min restaurant? 

Hvordan skiller min restaurant sig ud fra konkurrenternes?

Når du skriver tekster til din hjemmeside er det vigtigt at undersøge, hvilke søgeord, som kunne være relevante for dig at gøre brug af. Det kan være placeringer, kategorier og lignende. 

 

Lad os tage et eksempel:

Hvis du har en takeaway restaurant på Nørrebro, kan det være søgeord som “takeaway”, “takeaway restaurant”, “nem mad”, “takeaway Nørrebro” eller lign. som er relevante for din restaurant.

Hvordan skal du opbygge dine tekster?

Når du arbejder på at opbygge dine tekster, er det en god idé, at opdele dem i forskellige afsnit. Begynd altid med en passende overskrift, efterfulgt af en indledning. Herefter følger brødteksten, hvorefter du afslutter med enten en konklusion eller en opsummering. Ved at følge denne struktur vil din tekst fremstå mere struktureret og have en naturlig sammenhæng.

Overskrift

Start altid med en god overskrift der fanger læserens opmærksomhed, og giver et klart billede af, hvad teksten indeholder.

Indledning

Herefter kan du skrive en indledning, som uddyber, hvad teksten kommer til at handle om, som uddyber overskriften, som en appetitvækker.

Hovedindhold

Selve indholdet i teksten skal være logisk opbygget og i mindre afsnit for at gøre det mere overskueligt.

Afslutning

Afslut din tekst med en opsummering eller en call to action.

3. SKAB RELEVANT OG GODT CONTENT

Relevansen mellem din titel, meta beskrivelse og indhold er afgørende. Hvis dette ikke hænger sammen, vil du risikere, at læseren bliver skuffet over indholdet, da det ikke levede op til deres forventninger. Dette kan resultere i, at mange besøger din side, men ikke udføre den handling, som du håbede på.

Lad være med at benytte fyldord, og skriv kun relevante oplysninger i din tekst.

Google´s søgealgoritme går ind og ser på kvaliteten af indholdet på din side. Hvis dit indhold udviser ekspertise, autoritet og troværdighed vil det med større sandsynlighed blive prioriteret i resultaterne.

Benyt billeder og videoer i god kvalitet, som er relevante for din tekst. Brug tekstbokse, bullet point eller nummererede lister for at gøre din tekst mere livlig og spændende.

OPSUMMERING

  • Titlen skal være kort, præcis og relevant for indholdet på din side.
  • Metabeskrivelsen skal være kort og præcis, og indeholde oversigt over indholdet på siden.
  • Benyt en call to action sidst i metabeskrivelsen og i teksten.
  • Kend og forstå din målgruppe når du skal skrive tekster.
  • Undersøg hvilke søgeord der kunne være relevante for din restaurant.
  • Opbygning af tekster består primært i overskrift, indledning, hovedindhold og afslutning.
  • Relevans mellem titel, metabeskrivelse og indholdet på side er afgørende.
  • Brug billeder og videoer i god kvalitet samt tekstbokse, bullet points eller nummerede lister.

Er du klar til at starte et samarbejde med Flip The Table?

Du er velkommen til at tage kontakt til os, hvis du er interesseret i et samarbejde eller ønsker at høre nærmere om vores services.